| Madplan for Januar 2010 |
|
Kære forældre i både vuggestuen og børnehaven. Mandag 4. januar starter madordningen for børnene i børnehaven.
Vi har været igennem en længere ombygning af køkkenerne i børnehaven, fx nedtagning af gammel skorsten og indsætning af en madelevator i stedet, nye lofter i begge køkkener, nyt gulv og nyt inventar på 1. sal, så det står klart til at producer et sundt og velsmagende frokostmåltid til børnehavebørnene. Mellem jul og nytår er der blevet gjort hovedrent og adgangen til førstesal forbi kontoret er igen åben.
En stor tak til alle, som har udvist stor vilje for at få dagligdagen til at fungere på trods af besværlige forhold, støj, møg og snavs undervejs. Vi glæder os meget til, at duften af nybagt brød og andre spændende retter breder sig i huset.
Pr 1. januar er Alexandre Sebbaha, kaldet Alex, ansat i køkkenet i Bryghuset. Alex har tidligere arbejdet sammen med Melissa i Hobbitten og de har allerede store planer for, hvordan de kan udbygge samarbejdet og udnytte de to huses køkkenfaciliteter bedst muligt. I starten vil der naturligvis være en periode, hvor faciliteterne skal prøves af, processen med at få maden bragt fra køkken ud til stuerne og service retur, børnenes deltagelse i spisningen og sikkert andre forhold som dukker op, og med en fælles god vilje skal tingene nok fungere. Har du noget på hjerte om hvordan tingene evt. kunne ændres eller hvis du synes det bare er godt, så kom og sig et par ord om det.
Har Jeres barn allergi overfor fødevarer kan I ovenfor læse om hvordan I og vi skal forholde os til dette.
Menuen vil være den samme i vuggestuen og børnehaven og I vil på denne nye del af hjemmesiden kunne finde de kommende menuer.
Melissa og Alex har planlagt følgende spændende retter: Uge 1: mandag 4.1: Müsleigrød med blåbær tirsdag 5.1: Pasta med bolognaisesauce onsdag 6.1: Gulerodssuppe torsdag 7.1: Fiskefrikadeller med ris fredag 8.1: Pizza
Uge 2: mandag 11.1: Havregrød med coulis tirsdag 12.1: Kylling med champignonsauce og ratatouille onsdag 13.3: Suppe parmentier (med porrer og kartofler) torsdag 14.1: Fiskegratin fredag 15.1: Smørrebrød
Mvh. Jens
|
|